Læren om kvindesygdomme ?

 

Har vi ikke alle prøvet en Vespa som ikke vil starte ?

Vespaen kan være uforudsigelig, lunefuld og helt sin egen herre – bare spørg Ole Tanggaard og Jari
fra Vespa Klub Vestjylland. Ole kalder ikke uden grund sin Vespa årg. 1954 for Red Devil – hvad
Jari kalder sin ved jeg ikke.
 
Vespa Klub Vestjylland holdt onsdag den 26. januar 2011 kl. 19.00 værkstedsaften hos Johnny
Tanggaard i Tjæreborg. Alle fremmødte kom i bil – undtagen Jari, han kom på Vespa. Hans Vespa
årg. 1954 skulle kureres for startvanskeligheder som har drillet Jari gennem lang tid.

At Jari ”kom” på Vespa var vist en tilsnigelse – noget af vejen til værkstedet måtte han trække!

 
Dr. Vespa alias Carlo Ernstsen var mødt frem og kaldte patienten ind på operationsstuen. Først fik
han forelagt sygehistorien. Jaris Vespa har – uanset den er kold eller varm – svært ved at starte.
I dr. Vespas pande dannede sig nogle rynker – dybe som hullet i statskassen. Efter nogle minutters
total stilhed udbrød han – det er platiner og kondensatoren. Nej nej svarede Jari – de er helt nye.
Rynkerne i panden dr. Vespa blev endnu dybere. Så er det benzintilførslen konkluderede ham.
 
Patienten kom op på det røde operationsbord. Dr. Vespa ejer ikke et hulspejl, stetoskop eller
skalpel, men har et komplet værktøjsskab til sin rådighed. Med assistenterne Jari og Johnny
Tanggaard (manden som påstår at han har ALT på værkstedet – og jeg er begyndt at tro det ikke er
løgn) som backup, blev inspektionslugen til Vespaen åbnet.
På de gamle Vespaer, sidder karburatoren ikke under højre sideballe. Men faktisk på ”toppen af
cylinderen”. Inspektionslugen er vel omkring 20 x 20 cm stor. Som en gynækolog (latinsk udtryk
og betyder på dansk = læren om kvindesygdomme), stak dr. Vespa begge hænder ind gennem
inspektionslugen og begyndte at ”rode og regere” – hans assistent Jari stak også en hånd derind.
Pludselig stod de med ”hjertet” (karburatoren) i hånden. Et stykke rent papir blev bredt ud på
operationsbordet. Karburatoren blev minutiøst dissekeret. Hver lille del blev undersøgt for snavs og
blæst ren med trykluft. Her var der umiddelbart intet unormalt. Så var det benzinhanens tur.
Måleglasset på benzinhanen blev taget af, og holdt om mod lyset. Heller ikke hér så dr. Vespa noget
unormalt. Benzinhanen blev åbnet – benzinen flød perfekt ud af hanen. Benzindækslet blev åbnet.
Igen viste dr. Vespa sig fra den professionelle side – ikke noget med at tænde en tændstik og kigge
ned i tanken. Nej - til det blev brugt en lommelygte. Tanken så ren ud, og fri for vandperler.
 
Dr. Vespa kiggede Jari dybt i øjnene – og det var ikke et kærligt blik. Er du 100 % sikker på, at
platiner og kondensator er skiftet. Jari lukkede øjnene og trak vejret dybt, mens han fik
fremstammet ordet: MÅSKE!.
Dr. Vespa spurgte om det sammen igen – denne gang med en lidt skinger stemme – Jari svarede nu:
Det er vistnok nogen tid siden.

Når man i vestjylland siger ”nogen tid….”, så betyder det på rigsdansk ”LANG TID SIDEN”!!!!

 
For at undgå at dr. Vespa skulle ryste på hånden, gjorde vi ophold i operationen, og drak kaffe.
Denne gang var det formanden som havde købt kage til kaffen. Rigeligt med kage var der. Dr.
Vespas humør blev formildnet…………..
 
Bagefter blev Vespaen samlet og forsøgt startet. Den var stadig drillesyg,
og startede som den var i humør til. Men Jari fik besked på, at sætte nye platiner og kondensator på
– så garanterede dr. Vespa at den ville starte fremover.
Dr. Vespas garantier er mere troværdige end efterlønsgarantien

I ly af mørket kørte/trak Jari sin Vespa hjem.

 
Med venlig hilsen. Lars Kingo.