Fødselsdagstræf 2010.
 

Der blæst' en vældig vind den daw ud' fra vest !

 

De Nattergale havde fuldstændig ret, da de sang ”Der blæst' en vældig vind den daw ud'

fra vest – uha da da, uha da da”….. det tror jeg at kolde og våde Vespister kunne skrive
under på i weekenden den 11. -. 13. juni 2010.

Kalendere sagde sommer, med vejrguder ville det anderledes.

Men en ægte vespa-entusiast holder sig ikke tilbage, når der indkaldes til fødselsdagstræf.

 
Der var faktisk Århus Vespa Klub, der var ”skyld” i at VKV opstod. Carlo Ernstsen havde i
mange år være medlem i ÅVK, og traf tilfældigt Peer Tanggaard ved et vespa-træf. Peer
havde altid ønsket sig at være formand (J), og Carlo syntes at turen til Århus var lidt
laaang. Så pludselig var Vespa Klub Vestjylland en realitet.
Det var sådan nogenlunde det hele startede har jeg fået fortalt….
 
Og netop den 11. juni var det tid, at fejre VKV´s 10 års fødselsdagsfest.

Hvilke rammer kunne være bedre en feriebyen Vejers ? Kun 400 m fra Vesterhavet.

 
Klubben havde i weekenden booket Varde Borg. En ejendom som tilhører FDF, og som

rummer et stort industrikøkken, gildesal, spisesal, pejsestue og masser af værelser m/bad og toilet.

 
Allerede kl. 16.00 var der kommet en del (vand)scootere. Det regnede rigtig meget.
Fyrrummet blev hurtig fyldt op med drivvådt motorcykeltøj. Snore blev hængt op,

så resten af garderoben kunne tørre.

 

Gæsterne kom fra Nordjylland, Østjylland, Sjælland, Tyskland e.t.c.

Jo – der var pludselig mange dialekter at holde styr på.

Trods vejret, kom der hurtigt gang i grillpølserne. Selvom turen til træfpladsen havde været
en kold og våd fornøjelse gæsterne, blev der alligevel drukket nogle kolde øl, og fortalte
løgnehistorier fra ”dengang far var dreng” !

Hvem husker ikke citatet ”Alt vejr er Gajol vejr” – det var det også denne fredag.

Flere flasker Blå Gajol gjorde sit til, at mange af træfdeltagerne først kom i seng efter midnat.

 
Den strenge chefkok Niels Holgersen, havde lørdag morgen kl. 07.00 indkaldt al

personalet ( ”bakerboy” Jens, og yngste mand på 50 år var mig selv som ”stik i rend dreng” ).

I tv-udsendelse Helvedes Køkken, kan man blive sendt hjem – men ikke hos Le Chef
Holgersen. Her bliver man til den bitre ende.
 
Kl. 08.00 var morgenmaden klar, og de første søvndrukne træfdeltagere kom til spisesalen
for at få kickstartet dagen med rundstykker og sort kaffe. Det er forbavsende hvad nogle få
timers søvn kan gøre ved et menneske. Køkkenpersonalet havde væddet om, at nogle af
gæsterne fra Sjælland garanteret ikke nået at spise inden køkkenet lukkede kl. 10

Væddemålet tabte vi – med højt humør og hæse stemmer fik sjællænderne også deres morgenmad.

 
Resten af formiddagen blev brugt til at lade sig inspirere af de mange flotte Vespaer på
pladsen, og nyde en pølse fra grillen.
 

Kl. 12.00 blev træffet officielt åbnet af Peer Tanggaard.

Kl. 12.30 var der fællestur.

Hele formiddagen havde der blæst en vældig vind fra vest. I hovedgaden gennem Vejers
var der begyndt at danne sig små volde af fint sand, og det var garanteret ikke tandsten,
som knasede, når man bed tænder hårdt sammen. Der manglede kun, at nogle vindhekse
rullende over vejen, så var scenariet til en westernfilm fuldendt.
 
Fra Vejers kørte alle Vespaer til Skallingen. Kun en træt Vespa Corsa måtte opgive at

være med. Den havde eller klaret den lange tur hertil fra Århus L

At sammenligne Vestjylland med det vilde west, er i disse dage ikke helt forkert.
Deltagerne blev advaret om, at nogle banditter få dage forinden havde skudt og aflivet 2
kvier på Skallingen !  På bedste western manér er de formastelige nu bag lås og slå.
 
Skallingen har i de seneste år været genstand for megen omtale. På Skallingen har der
indtil for få år siden, været store afspærrede områder. Områderne har været fyldt
nedgravede miner fra 2. verdenskrig. Nu skulle området være renset for miner
tilgængeligt for offentligheden.
 
Efter et kort stop på Skallingen, kørte kortegen til Blåvand – en travl og livlig by. Her er
altid mange turister og butikker. Selv den amerikanske burgerkæde ”Burger King” har
fundet det værd, at lægge en butik i byen. Vi må håbe, at omsætningen trods alt er så stor,
at der kan rulle nogle hårdt tiltrængte skattekroner til vor finansminister.
 
Ved Blåvand ligger Danmarks vestligste punkt – Blåvand Fyr. Her ligger også stadig
bunkere fra krigens tid, og herfra kan man se havmølleparken Horns Rev som ligger 14
kilometer ude i Vesterhavet. De 80 havmøller producerer så meget strøm, at det kan
forsyne 150.000 husstande = 2 x Esbjerg by !
 
I Blåvand blev der indlagt en pause, så træfdeltagerne kunne kigge lidt rundt på
seværdighederne.  Ca. 20 minutter forsinket kom kortegen kl. 15.20 tilbage til Varde Borg.

I løbet af eftermiddagen kom endnu flere gæster kørende til træfpladsen.

 

En gæst skal specielt nævnes – Dung Vu fra Århus Vespa Klub.

Han kunne ikke deltage i hele træffet, men valgte lørdag at køre flere hundrede kilometer
fra Århus til Vejers for at deltage i træffe – han kørte igen hjem lørdag aften kl. 23.00.
Dung er kommet godt hjem. Dung betyder i øvrigt ”kapacitet” – og det må man jo sige han har – rigtig flot !
 
Lørdag aften var der festmiddag. Inden spisningen havde Le chef Holgersen læst menuen
op for gæsterne, og fortalt om bordskik og rygning. Men vanlig kontrol, dirigerede
chefkokken sine tropper i køkkenet. Det var masser af mad, og ingen sad sultne tilbage.
 
Før kl. 21.00 skulle lodderne til ”Tanggaards Lotteri” sælges. Ole, Johnny og Peer
Tanggaard have indsamlet en masse sponsorgaver fra Vespa Parts v/Ole Haag,

Alt Montage, Carlo Enstsen, Kernebagere o.s.v.

Med stor ildhu, blev alle lodderne solgt, og spændingen kunne udløses.

Nogle ( læs: dem fra Nordjylland ) løb med hovedparten af præmierne. Jeg er sikker på, at
Nordjylland rammes af barnløshed – man al det held i spil, kan der ikke være held i kærligheden !

Kl. 23.30 sluttede festen. Nogle fortsatte i pejsestuen nogle timer endnu.

 
Først vil jeg på køkkenpersonalet vegne sige stort undskyld til Ole Tanggaard. Vi kunne
altså ikke lade være.
Johnny Tanggaard havde lørdag morgen i en direkte og umisforståelig tone givet udtryk
for, at der manglede æg og bacon til morgenmaden.
Søndag morgen lavede vi et stort skilt og satte på døren til spisesalen. Her stod ”HUSK –
æg og bacon skal bestilles dagen før. Mvh. Køkkenpersonalet”.
En af de første som kom ind i spisesalen var Ole. Han er ellers en rigtig rolig og venlig
mand – men nu var han som en olm tyr. Han påstod, at skiltet ikke hang der dagen før, og
at han gerne ville have haft æg og bacon. Vi måtte meddele, at æg og bacon kun blev
lavet på forudgående bestilling – ingen forudbestilling = ingen æg og bacon.
Kort efter kom Johnny Tanggaard. Vi havde forberedt hans entré, og lavet æg og bacon.
Det blev serveret af Le Chef selv. … Ole sad sur og tvær tilbage…

Håber du kan tilgive os Ole – men vi syntes det var sjovt.

 

Kl. 11.00 var Varde Borg ryddet op, og stilheden sænkede sig over pladsen.

Vor formand Peer Tanggaard havde taget afsked med alle, med ønsket om en god tur hjem.

 
Som yngste mand i køkkenet vil jeg gerne rose mine ”arbejdskolleger” og sige ”Det var en
fornøjelse – Ja chef - jeg gør det gerne igen”.
Til træfdeltagerne skal også lyde en stor ros – rigtig hyggeligt, at være sammen med jer
hel weekend.
Tak for denne gang og på gensyn.
 

Lars Kingo.

 
 
Vi takker vores sponsorer for støtte til vores fødselsdagstræf 2010.
 
     
Berner A-Inspektion Esbjerg Bygma Esbjerg
Esbjerg bilsyn Kernebageren Sanistål Esbjerg
Sanistål. Ålborg SMC Biler Esbjerg Bilnyt Esbjerg
Hertz Materiel Elektriker Løsningen ApS Hemme Cykler
Quickpot.dk Vespa Parts Setiket
Superdæk Esbjerg. Wurth Esbjerg. Carlo Ernstsen
Sven Åge Jensen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alle vores sponsor gaver.
 
 
 
Vores nye Party telt blæste væk fredag nat.
 
 
Så var der en Vespa Corsa som var defekt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Le chef Holgersen