Tur til Hvidsten Kro.
 
Tom og jeg her fra Grenaa modtog en invitation fra Hadsten-Hinnerup oldtimer klub (Gregers og Jens Otto) til at mødes
her sidst på sæsonen og køre en tur til Hvidsten Kro og spise den berømte flæskeæggekage.
lørdag den 5. september og vi tog imod med kyshånd. Vi skulle køre fra Hinnerup kl. 9.00 men vi havde aftalt med Gregers at vi Grenaa
folk skulle mødes med de andre i rundkørselen ved Allingåbro kl. 9.45.
Vi startede kl 9.00 fra Grenaa i rimeligt vejr men allerede efter 25 min kørsel måtte vi ind til siden og trække i regntøjet.
Vi var fremme kl. 9.45 som aftalt og ventede og ventede. Kl. 10.00 ringede Gregers at de ville være der om 20 minutter.
Vi ventede og ventede og endelig kl. 10.50 dukkede 12 Vespaer op i horisonten. De var blevet
forsinket af motorstop og havde efterladt en Vespa med død motor. Vi kørte straks videre til Udbyhøj, og kunne køre direkte ombord på færgen.
Da vi var vel ovre på den anden side af Randers Fjord gjorde vi et kort ophold og indtog lige en sodavand mv.
Derefter kørte vi videre af nogle meget snoede veje til Hvidsten Kro. Det havde småregnet lidt under denne del
af turen men da vi nåede Kroen åbnede himmelens sluser sig og det styrtede ned. Heldigvis sad vi lunt
og trygt i den hyggelige krostuen og fik serveret den berømte flæskeæggekage med rugbrød og en håndbajer til.
Det var rigtig godt. Jens Peter og et par andre Århus gutter var bange for at krympe i regnen og havde
taget bilen direkte ud til kroen for at hygge med os barske gutter der ikke frygter en smule regn. J
Efter måltidet kørte vi videre til Randers Havn, hvor vi samledes for at tage afsked med hverandre.
Tom og jeg kørte nonstop til Grenaa og fik den denne del af turen ikke en dråbe (regn altså).
I hele taget en rigtig god tur og en TAK herfra for det gode initiativ fra Hadsten- Hinnerup gutterne.
 
Poul, Grenaa