“Same procedure as last year, Miss Sophie?”
 
Den summende lyd af forårskåde Vespa motorer havde ikke lagt sig, før snakken gik livligt på Shell Tanken i Strandby Rundkørslen.
Det var nemlig langt om længe blevet onsdag den 6. maj 2009 kl. 17.00 og Vespa Klub Vestjylland havde indkaldt til årets 1. onsdagstur.
I år var 7 medlemmer mødt op. Præcis som foregående år, blev cyklerne nøje studeret – hvad var blevet restaureret og
hvad var blevet udskiftet i vinterens løb? Formanden Peer havde fået malet sin GL´er i en flot lysegul farve og monteret diverse
”gejl” som egenhændigt var transporteret til Danmark fra en ferietur i Thailand. Kassereren Carlo var kørende på en Sprint,
som han for få dage siden havde købt. Motoren var blevet skilt ad og monteret med nye pakkedåser.
Bestyrelsesmedlem Johnny var kørende på sin Grand Sport, som var blevet malet i elfenbensfarve, monteret med en splinterny 200 ccm motor,

forkromet sportsudstødning og indbygget tank i reservehjulet. Medlemmet ”Mulle” var kørende på en GL/Sprint, som han lige havde købt og fået synet for et par dage siden.
Klubbens revisor Arne, var kørende på sin trofaste gamle GLér. Det var 1. tur i år for hans vedkommende. Bestyrelsesmedlem Niels havde fået monteret trailer.
Jeg selv var kørende på en PX 200, som jeg sidste efterår købte i København og som nu var blevet monteret med vindskærm og diverse rustfri dele.
Alt var ved det gamle eller “Same procedure as last year, Miss Sophie?”
 
Som planlagt kørte vi mod Vejers, som ligger nordvest for Esbjerg. Vorherre havde besluttet, at turen derud skulle ske i modvind – MEGET modvind.
Vi kunne da glæde os over tørvejr. Undervejs blev vi overhalet af kamikaze-bilister, som mente det var helt forsvarligt og OK,
at overhale på steder, hvor vejbane havde en spærrelinie. Som de bløde bilister vi er, måtte vi pænt trække ind til højre og lade ”tåberne” passere.
Men hold op, hvor man koger over under hjelmen! Da vi passerede Tarphagebroen over Varde Å, kørte vi gennem Kjelst. Et lille naturskønt område langs Ho Bugt.
På den smukkest beliggende grund er blevet opført en kæmpe ejendom m/stråtag. Vel nok 600 kvadratmeter stor og omkranset af en høj mur.
Hvis historien taler sandt, er den opført af en mand, som er blevet millionær på at indrette kontorer og sælge kontorinventar i mellemøsten.
Han kører en gul Ferrari cabriolet (vi er jo næsten i familie, når vi kører Vespa) og går i træsko. Børnene kører i Porsche.
På hans gamle ejendom holdt alle de ædle biler i garage på Egetæpper, hvor bilnavnene var vævet i gulvtæppet – man kunne jo hurtigt komme til at glemme,
 hvor Ferrarien holdt sidste gang!
 

Målet for turen var at se Varde Borg i Vejers. Varde Borg skal danne rammen omkring Vespa Klub Vestjylland 10 års fødselsdagtræf i år 2010.

Bestyrelsen har allerede booket ”borgen”. Peer havde lånt nøglen til ”borgen” og viste rundt. Den ejes af FDF og består af 2 store bygninger.
Den ene bygning har  5 – 6 værelser med køjesenge. Der er eget toilet og brusebad til hvert værelse. Den anden bygning indeholder professionelt køkken,
spiselokale og værelser. Borgen er placeret midt i et sommerhusområde tæt ved Vejers By.

Alle var rigtig overraskede over de gode faciliteter som Varde Borg byder på. Herfra kan man sagtes lave små ture til Blåbjerg, Blåvand og Varde.

Alle ingredienser til et succesfuldt træf er tilstede. Da klokken nærmede sig 19.00 var sulten begyndt at melde sig.
Der blev sadlet op igen. Denne gang i medvind – lystigt gik det mod Blåvand, hvor vi skulle i sommerhus og have grillpølser.
Brdr. Tanggaard forsvandt hurtigt ud af vi andres synsfelt. Ufatteligt så hurtigt en Vespa med 200 ccm motor kan køre.
Da Peer er den forsigtige type, gav han ikke ”fuld rulle” på sin nyrenoverede motor – så Johnny vandt derfor en kneben sejr (ifølge Peer) J
Fruen (hende jeg er lykkelig gift med) stod klar i sommerhuset i Blåvand og havde tændt op i brændeovnen. Duften af grillede pølser blandede sig med lugten af brændt 2-takts olie.

Men en hidtil uset hastighed, fik folk parkeret Vespa´erne og afklædt sig jakker og støvler. Efter 2 timer ved bordet med kærlige drillerier, var det tid til afsked
Ærgerligt for de medlemmer, som ikke kunne deltage.
 
Jeg skal helt sikkert med på næste tur den 21. maj, hvor vi kører til grænsen – som Ole Henriksen siger ”Yes I love it”!
 
På gensyn. Lars Kingo.