Tur til Blåvand.
 

I præsident Obamas fodspor.
 

Vespa Klub Vestjylland afviklede den 24. juli 2009 endnu en onsdags tur.

Interesserede medlemmer skulle møde op ved Sædding Centret på Tarphagevej, Esbjerg V, kl. 18.30.

Hele 3 medlemmer havde fundet tid til kammeratligt samvær: Formanden Peer, Mulle + jeg selv og min søn.

Formanden og hans nærmeste undersåtter, havde fået lavet en skriggul vest m/Vespa-logo bagpå.

Da jeg ikke er i den inderste gruppe, havde jeg ikke fået dette favorable tilbud J

Mulle var mødt uden sin vest, og blev straks sendt hjem. Efter nogle minutters ventetid kom Johnny kørende

på sit seneste indkøb. En nysynet  PX 200 m/nummerplade til 6.500 kr. ! Cykel var 2-farvet ( rød + rust ), men kørte formidabelt.

Syd- og Sønderjyllands Politi holdt denne dag razzia på 2-hjulere. Johnny påstod, at gaskablet på hans top gejlede

Vespa med Malossicylinder var knækket og derfor måtte skifte jernhest i sidste øjeblik, eller var det frygten for at møde politiet?????
Flittige læsere vil huske, vi før har omtalt en”Johnny Tanggaard” specialitet – nemlig at møde med tom
benzintank. Denne onsdag var ingen undtagelse – 3 medlemmer brugte 10 vigtige minutter af livet på at
vente på Johnny – men så var Johnny også klar til afgang J Trods nye skriggule veste, var vi nær ikke nået til Blåvand i live.

Ca. 1 kilometer fra Guldager, kommer der nogle skarpe sving under en viadukt.

Myndighederne har klogelig skiltet på stedet og afmærket vejbanen med spærrelinie = INGEN  OVERHALING!

Det afskrækkede ikke en bilist. Et tryk på hornet og så overhalede han 4 tungt læssede  Vespaer. Hvad tænker de bilister på!!
På trods af samvittighedsløse bilister kom vi godt til Blåvand via Kjelst og Ho. At køre gennem
menneskemylderet i Blåvand var en oplevelse. Folk standsede op. Flere vinkede til os. Præsident Obama
kunne ikke have ønsket sig en mere hjertelig velkomst. Jeg har tit gået i Blåvand, hvor motorcykler i alle
afskygninger er kommet forbi. Aldrig har jeg set folk stå og vinke til dem. En Vespa må åbenbart fremkalde glæde og smil på læben hos folk?
 
1. stop var Blåvand Fyr, hvor vi nød den flotte udsigt til Horns Rev med alle vindmøllerne. At Johnny er
erhvervsmand lader sig ikke fornægte. Han fostrede straks idéen om, at jævne alle klitterne bag Blåvand Fyr
og udstykke området til byggegrunde. Det ville formentlig hjælpe på den slunkne kommunekasse.
Ved fyret blev også diskuteret ruten ved næste års VKV-træf. Mange forslag kom i spil.
Så deltagerne i VKV-træffet skal nok få præsenteret sommerlandet fra dets flotteste side.
Nu begyndte sulten og tørsten at melde sig. Efter først at indhyllet hovedgaden i Blåvand by med 2-takts røg og flænset luften
 med den smukke lyd af højtydende motorer, blev der pludselig helt stille, da alle 4 Vespaer blev linet op ved byens grillbar.
Johnny og jeg afsluttede ved denne lejlighed en gammel handel. Han havde fået et nyt blæserskjold i rustfristål, jeg og sønnen fik en
is – tak for is Johnny. Mens is, sodavand og burgere gled ned, blev verdenssituationen vendt og drejet. Nogle fik burgeren i den
gale hals, da snakken faldt på udbetaling af SP-penge. Som en sidebemærkning fik jeg vist sagt, at jeg skulle
have udbetalt 80.000 kr. Da blev der stille omkring bordet. Men en skarp hjerne regnede hurtigt ud ,
 at en offentlige ansat umuligt kunne have indbetalt et så stort beløb.
En ung bilist mærkede også ”suset fra Vesterhavet”. Han havde lånt familien gamle Toyota Corolla og var
kørt til Blåvand med en kammerat.  Han lavede hjulspind, da han kørte forbi grillbaren, så det støvede i hovedet på os.
Da bilen var parkeret,kom han fordi os, og så fik han en verbal afklapsning og ”overhaling” af brdr. Tanggaard
tak for det. Det var lige hvad han behøvede!  Omkring kl. 21.00 satte vi kursen mod Esbjerg igen.
 
På Tarphagevej lå i grøften en næsten ny LML 150. Den havde tydelig spor efter at have været involveret i
et færdselsuheld. Forgaflen var bøjet og den midterste vange ved fodbremsen, var fuldstændig krøllet.
Uden tvivl var den totalskadet. Karosseriet var i hvert fald ubrugeligt. Skrabemærkerne på karrosseriet var
endnu ikke begyndt af ruste……… Så uheldet måtte være sket for nylig. Under nummerpladen kunne vi se
at den var købt hos Retroscooter ( enten Ricambi eller Ole Haag ). Peer ville næste dag finde ud af,

hvem der ejede scooteren. Så ville han tilbyde, at vi fjerne den, således den ikke blev vandaliseret.
Næste dag havde Peer – ved hjælp af velorienterede efterretningskilder – fundet ud af at føreren havde
været en mand sidst i 50´erne. Han var blevet indlagt med åben benbrud ved uheldet. Peer var igen kørt til

uheldsstedet, hvor en redningsvogn, var ved at læsse LML´eren………………..VKV ønsker føreren god bedring.
 
Lars Kingo.