Årets sidste sommerdag...........

 
Det var i hvert fald den kontante udmelding, som Johnny Tanggaard kom med, da han den 20. august 2011 kl. 09.00 ankom til
Bilka i Esbjerg. Som den eneste var Johnny iklædt korte bukser. Hvis han skulle nå at få lidt farve på benene,
så var sidste chance i dag. Men at det var tiltrængt med lidt kulør på Johnnys ben var ingen i tvivl om.......

                    Vi (5 medlemmer) satte kursen mod nordvest - dagens mål var Stauning Flyveplads. Sidst VKV besøgte Staunning Flyveplads var i 2007.

                 I Lønstrup stødte yderlige 2 VKV-medlemmer til selskabet..... I fælles trop nåede vi over Skjern Enge til Stauning Flyveplads. Sidst var

der ved parkeringspladsen udstillet en Draken jetjager. Den var nu udskiftet med en Spitfire fra 2. verdenskrig.
Vi stod længe og beundrede flyet, som var i fantastisk god stand - det viste sig senere, at det var en "tom skal"
af glasfiber som et engelsk firma fremstiller. En original Spitfire er simpelthen for kostbar at udstille. Den er
 motoriseret med en 12 cylindret Rolls Royce-Merlin eller Griffon-motor. Den ydede ca. 800 HK og var med kompressor.
Siden sidste besøg i 2007 var der kommet nye fly til samlingen. Blandt andet en som motorcykelforhandler
Vagn Stevnshoved selv har bygget. Et lille etmotors fly med en Moto Guzzi motor ! En af de frivillige medarbejder fortalte
en masse om flyene blandt andet at udstillet Douglas C47A Dakota militærr transportflyver har deltaget i 2. verdenskrig.
Samme fly blev i 1977 udlånt til optagelserne af filmen Broen ved Arhem. Til filmoptagelsen malede producenten forskellige
numre på hver side af flyet. På denne måde fik man lige pludselig "dobbelt" så mange fly ! Det tog 4 år,
at renovere det udstillede fly. Al maling er slebet ned med håndkraft. Rester fra den gamle maling er blevet analyseret,
således at man den nye farve blev 100 % autentisk. Snakken med medarbejderen tog ca. 30 minutter. Johnny og de andre ventede
 utålmodigt udenfor. Ventetiden var så lang, at den ellers kortklippende Johnny, var blevet "langhåret".
Kender du i øvrigt nogen som kører rundt med en paryk, medmindre man er bankrøver?
Vi tog afsked med hinanden og kørte derfra i spredte flokke.
 
Turen blev i alt på 150km.
 
Lars Kingo.