Onsdagstur i Nordjylland 16 Juni.
 
Onsdagsturen i Nordjylland som slet ikke skulle have fundet sted, men ud at køre det kom vi.
 
Jeg havde spist min aftensmad og var klar til at sætte mig i lænestolen for at se fodbold da telefonen ringede,
i den anden ende af røret lød der en spag kvindestemme hej sagde hun, det er Elsebeth fra Gærum,
har du ikke arrangeret køretur i aften, umiddelbart kunne jeg ikke huske om jeg havde det, eller også havde vi sidst vi talte
i telefonen misforstået hinanden, men i hvert fald sagde Elsebeth at hun stod på det aftalte mødested og gerne ville ud at
køre en tur og om ikke jeg kom, jo selvfølgelig kommer jeg sagde jeg til hende jeg kunne jo ikke være andet bekendt når
 hun nu havde kørt 35 km for at komme over og hilse på mig, så jeg sprang hurtig i noget tøj,
og ud til "the Red Devil" den har på det sidste været helt habil og startvenlig, men når man skal noget i en fart så er det lige
som dens psyke ikke helt følger med, for nu ville den ikke starte, så jeg løb med den uden resultat, så godt pustende og lidt gal i toppen
besluttede jeg mig for at give den et nyt tændrør, og et spark til kickstarteren og den gik Nå op på "djævlen"
og fuld fart på, og huj hej hvor det gik ud mod mødestedet, og ganske rigtig der stod hun "the pink lady" med sin flotte hvide og lyserøde
Vespa Sprint fra 1968, jeg kørt op på siden af hende og hun var et stor smil, vi fik hilst på hinanden og talte kort omkring hendes maskine,
hvorefter vi besluttede os for at køre en tur til Ishuset i Lønstrup. Vi kørte ad de små veje igennem Sønderlev, Vennebjerg og ud til Lønstrup,
hvor vi holdte en pause fik en kop varm kaffe og så gik snakken, så man skulle tror at vi havde kendt hinanden i mange år,
og ikke kun i en halv time, men sådan er det jo når man har en fælles intresse. Men efter at kaffen var drukket besluttede vi os for at køre videre,
turen gik langs kystvejen forbi Rugbjerg Knude med det tilsandede fyr, hvorefter vi drejer af ind mod Hundelev, hvor vi drejer og kørte
mod Børglum Kloster, hvorefter vi kørte til Tårs hvor vi var kl 2130.
 
Vi fik sagt farvel til hinanden for Elsebeth skulle jo hjem til Gærum ved Frederikshavn og jeg selv til Hjørring, så vi havde hver ca 18 km endnu at kører.
Men det var dejligt at være ude at køre en tur med en anden "Vespist" og jeg håber, at vi kan blive flere heroppe i det
 Nordlige Jylland som kan køre ture sammen, i hvert fald har jeg arrangeret en tur den 24 Juni med mødested ved den gamle mølle i Sindal, så bar mød op.
Turen blev på 69 km og Elsebeth har så kørt 117 km. i alt.
 
Ps. Det hele gik så hurtig, så jeg fik ikke mit kamera med, derfor er der ikke nogle billeder fra turen.
 
Med Venlig hilsen
Ole Tanggaard. Hjørring