Løjt Kirkeby Knallert Museum -2. besøg

Efter nogle dage men regn og blæst havde vejrguderne formildet sig.  Måske de havde læst at Vespa Klub Vestjylland den 7. maj 2014 skulle mødes ved Lille Mallorca og sætte kursen mod Løjt Kirkeby?

Vejret var denne dag PERFEKT til en udflugt. 3 Vespaer, 1 motorcykel og 1 varebil var ankommet. Johnny Tanggaard måtte køre i bil på grund af en beskadiget ryg (han påstod skaden var arbejdsrelateret – hmm ?).

Da Carlo ellers havde fået åbnet for benzinhanen, så kom han også af sted.

Inden jeg var ankommet til Lille Mallorca, så havde Carlo forklaret, at han skulle ind og have luft i det ene dæk. Det var overraskede, at en så ”garvet” vespa-mand ikke havde ordnet det hjemmefra J

Så fremover må parolen være: Mød op med fuld tank og dækkene pumpet med min. 4,4 bar !

Vi startede og kørte ca. 500 m. Så stoppede Søren. Han mente der var skidt i karburatoren. Han fik liv i Vespaen igen og rask gik det mod St. Darum.

Carlo var på dette tidspunkt kørt i forvejen for at få luft i dækkene.

Ved St. Darum stoppede Sørens Vespa. Det var HELT død. Heldigvis kørte Johnny følgebil. Han spurgte Søren om Vespaen forinden havde sagt ”vrææææææ” eller bare ”duf duf duf”. Søren mente den havde sagt ”duf duf duf”. Straks var Johnny klar med en diagnose – ”så er det dit tændrør”. Ud med tændrøret og vupti. Der var en tyk koksaflejring på tændrøret. Væk med den, og Vespaen kørte upåklageligt resten af turen.

Når en Vespa siger vrææææææ = mangel på benzin. Siger den duf duf duf = koks på tændrøret. Ganske elementært Watson! Husk det er vrææææææ – altså med 6 x æ ellers er der noget andet galt.

Så mon ikke doktor Carlo snart får en assistent som hedder reservelæge Tanggaard?

Turen til Løjt Kirkeby gik af snoede og meget smukke veje.

Undervejs samlede vi Jens op i Ribe og ved Gabøl samlede vi Knud op.

Kl. 11.45 ankom vi til Norbert og frue i Løjt Kirkeby. Fra gaden kan man ikke se, at deres hus rummer en masse mekaniske skatte og dertil følgende gode historier.

 

 
 

Endnu et medlem var dukket på i Løjt Kirkeby – det var Kent som kom på sin lille nuttede 50 ccm Vespa. Sæden var dækket med et lille stykke skind for at skåne hans popo. Men en rigtig fin Vespa-knallert var det.

Og minsandten om ikke Carlo ankom til Løjt Kirkeby. Han var vist lidt knotten over, at skulle turen derned alene. Hermed en undskyldning til Carlo – ”vi elsker dig jo”!

Norbert åbnede ”Aladdins hule” for os. Knallerter i ALLE typer samler han. Fra de gamle røvskubbere og til knallerter fra slutningen af 70´erne. Eks. har ham rigtig mange Skylon som stod på en række. De var alle forskellige og repræsenterede den udvikling som Skylon havde gennemgået. Han havde også en 50 ccm speedway-knallert som var monteret med en italiensk Minarelli motor. Den havde 4 gear og ydede vel omkring 12 HK. Han havde også samme motor med 6 gear og vandkølet topstykke. Personligt syntes jeg at hans 4 stk. Everton knallerterne var særdeles interessante. De var produceret af firmaet Egedesø i Odense. Firmaet eksisterer i dag og forhandler dyre kvalitets cykler. Norbert forklarede, at Everton var monteret med en italiensk Minarelli motor. Men den var samlet i Danmark. F.eks. stod der præget i lygtekransen navnet Everton. Som hvis man er meget detaljeorienteret, så kan det være svært at restaurere en knallert 100 %. Det kræver megen tålmodighed at finde de rigtige stumper. Stumpemarkeder er efterhånden støvsuget for reservedele.

Men ikke kun knallerter har Norberts interesse. Han havde også en lyseblå NSU Prima med dynostart. Det vil sige at ”generatoren” faktisk også fungerer som startmotor – ganske smart. Han havde også en gammel motorkædesav liggende. Det var fra slutningen af 50´erne. Det var tung som et ondt år. For enden af startsnoren var der en lille træknop, som var håndtaget man trak i. Sværdet kunne drejes 90 grader ved at påvirket et håndtag. Kæde havde en dimension jeg aldrig har set før. Den lignede trækkæden fra en lille motorcykel!

Snakken fortsatte livligt ved kaffebordet, som Norbert og fruen havde sat op i gården. Det var rigtig hyggeligt.

Jeg fortsatte fra Løjt Kirkeby til Fynshav, og skulle med færgen til Fyn for at besøge familien. Forinden havde Norbert givet gode råd om hvordan jeg lettest og hurtigst kom til færgen.

Resten af holdet kørte Mod Gram Slot hvor de gjorde et stop inden Esbjerg. ialt kørte vi 191km.

STOR tak til Norbert og frue. Et dejligt og interessant besøg!

Lars Kingo.

Med på turen var. Carlo, Peer, Søren, Johnny, Jens, Knud, Kent, Lars.