Tur til Fanø.
     
 

Små historier fra sidste tur med Vespa Klub Vestjylland i 2013

 

Da Ole Tanggaard fra Hjørring løb til Fanø!

  Omkring kl. 05.00 kørte Ole Tanggaard fra Hjørring på sin røde Vespa GL med kurs mod Esbjerg  
  Havn. Præcist som et schweizerur ankom Ole som ved færgelejet 10 minutter før vi skulle køre  
  på færgen til Fanø. Men forinden skulle vi købe billet gik Ole over til billetlugen og hørte om vi (  
  10 personer) kunne få rabat, da vi var mange Vespaer som skulle til Fanø. Den unge mand i  
  billetlugen svarede, at man ikke havde gruppebilletter…… Ole svarede at Vespa Klub Vestjylland  
  ikke var en gruppe, men vi var en ”bande” J - det formildnede ikke den unge mand, og vi må  
  alle betale 110 kr. pr. billet. Det er ikke helt i tråd med den jyske mentalitet om rabat og  
  kontantbetaling. Nå men tilbage til Ole Tanggaard. Ole havde kørt ca. 300 km fra Hjørring og til   
  Esbjerg denne morgen. Oles Vespa syntes ikke at pausen før færgeoverfarten var lang nok, så den  
  ville ikke starte. Ole måtte simpelthen løbe ombord på færgen til Fanø. Så man kan med rette sige,  
   at Ole løb til Fanø!   
     
 

Præsidenten for Vespa Klub Danmark blev set arm i arm med et mandligt medlem af VKV!

 
     
  Martin (præsident for Vespa Klub Danmark) og Malene havde taget bilen fra Sjælland for at  
  deltage i årets sidste tur med VKV. Forinden havde de været ude og afslutte en handel med  
  Johnny Tanggaard. En handel som ville gøre Låsby Svendsen misundelig. Det var en indviklet  
  handel med en brugt Vespa GT 200, en sidevogn af indisk oprindelse og kontante penge. Hvordan  
  handlen nøjagtig er foregået ved jeg ikke, men et faktum var at Martin og Malene var kørende til  
  Esbjerg Havn på en Vespa GT.  På vejen fra Nordby til Sønderho på Fanø, begyndte Martins GT´er at lave  
  mærkelige lyde. Martin mente det var variatoren – og senere ville starteren ikke tage ved. En moderne  
  Vespa med remtræk kan ikke løbes i gang.  Peer Tanggaard tilbød Malene fik et bagsæde. Martin nøjes  
  med at køre arm i arm med Mulle. Så Martins Vespa blev trukket af Mulle tilbage til Nordby.  
     
  Formanden for Vespa Klub Vestjylland tog på ”skovtur” med præsidentens frue!  
     
  Præsidentfruen (Malene som er gift med præsidenten for Vespa Klub Danmark) måtte nøjes med  
  bagsædet af en Vespa som tilhørte en lokalformand (Peer Tanggaard). Synet vakte minder om  
  H.C. Andersens eventyr som hedder ”Klodshans”. Peer var meget stolt af at få en præsidentfrue  
  som passager. Pludselig forsvandt Peer og Malene. Efter ca. 30 minutter kom de tilbage – hvor de  
  havde været henne vides ikke med sikkerhed. Men glade og fornøjede var de!  
     
 

Det ”dunker” i den – citat: Peer Tanggaard!

 
     
  Dette lille citat kunne jo hurtigt blive misforstået, når man har læst afsnittet om præsidentfrues  
  skovtur J Men den rigtige forklaring på dette citat er lang mere alvorligt og smertefuldt. Peer  
  har i forbindelse med en arbejdsulykke beskadiget 2 fingre. Kødet er bogstaveligt skrabet af  
  knoglerne – Peer havde billeder på sin telefon af skaden. Det så eddermame smertefuldt ud.  
  Under spisningen udbrød Peer pludselig ”det dunker i den” – hele forsamlingen stoppede med at  
  tale og der blev dødstille. Alle stirrede forskrækket på Peer og Malene. Malene kiggede forlegent  
  ned i jorden. Peer slog en høj latter op – ”det er altså mine fingre jeg taler om”……..  
  Fingrene er pakket godt ind i bandage og stritter ud i luften. Men det kan nok ikke anbefales at  
  Peer tager på værtshus lige med det samme. En tjener ville straks misforstå de strittende fingre  
  som et signal om, at han vil have serveret 2 øl. 

素敵な一日に感謝……

 
     
  Det sidste kapitel er tilegnet medlem Jørn Aagaard og hans søn. Jørn havde påtaget rollen som  
  rejseleder på dette års sidste VKV-tur. Og det blev en tur som sent ville blive glemt.  
  Da vi ankom til Fanø stod Jørn klar på kajen. Vejret var lidt regnfuldt, men Jørn havde lavet en  
  aftale med vejrguder om at solen skulle komme………….og det gjorde den.  
  Fra Nordby kørte vi ad hovedvejen til Sønderho (der er faktisk kun en asfalteret vej mellem de 2  
  byer – så man kan også kalde vejen for en motorvej, landevej – vælg selv J). I Sønderho tog vi  
  direkte til ”Børsen” – og til læsere som IKKE kender Fanø, så kan jeg fortælle, at Børsen ikke kun  
  ligger på Slotsholmen i København, men også på Fanø. Børsen på Fanø er en mindre prangende  
  bygningen en den i København. Den er faktisk kun et hvidkalket læskur med en grøn bæk. Fra  
  Børsen har man udsigt over Sønderho Havn. Havnen eksisterer godt nok ikke længere. Fra  
  1980´erne og til i dag er havnen næsten sandet helt til, og der er kun en smal sejlrende tilbage.  
  Jørn fortalte at engagerede ”sønderhoninger” (navnet på lokalbefolkningen, men også en lokal  
  dans) var ved at samle midler til at få havnen reetableret.  Så kørte vil forbi Odense Kommunes og Esbjerg  
  Kommunes feriekolonier som ligger i Sønderho. Vi kørte til en gammel mølle. Pudsigt nok var møllen ved at  
  få sit årlige tandeftersyn – en tømrer var ved at save nye tænder til møllens valseværk. Så kørte vi til  
  Rindby af mange små og støvede veje, for til sidst at ende på toppen af en gammel bunker. Fra bunkeren  
  kunne vi nyde det klare vejr og overskue hele Esbjerg havnefront. Et flot syn.  Jørn ledte os derefter til  
  Nordby, hvor han havde arrangeret spisning ved hans egen pølsevogn. Jeg gentager ”HANS EGEN  
  PØLSEVOGN” meget har jeg oplevet, men at man har sin egen pølsevogn er stort – meget stort.  
  Pølsevognen redede Jørn for en del år siden fra at blive ophugget. Den stod ud for et værtshus som hed Fy  
  og Bi i Esbjerg. Jørn transporterede den til Vejle for at konstatere, at det skulle renoveres fuldstændig. Et  
kæmpe arbejde – men resultatet er også derefter. I pølsevognen (Danmarks mindste pølsevogn) stod Jørns
  søn og lavede hotdogs med sikker hånd – en stor tak til ham. Imens havde Jørn tændt grillen. Der blev også  
  serveret bakskuld og grillpølser med tilbehør. Der var ”herrepølser” og ”damepølser”. At den ene blev  
  kaldt for en ”herrepølse” har intet med størrelsen at gøre. Herrepølsen bestod formentlig af 80 % karry og  
  20 % kød. Det var rigtig kraftig i smagen, men Jørn havde sat rigelig med sodavand og øl på bordene….  
  Mens vi spise var Martin i gang med at kontakte Falck, så hans havarerede Vespa kunne blive kørt  
  til fastlandet. Peer Tanggaard nød den uvante rolle. Den opmærksomme læser vil kunne huske, at jeg ofte  
  har beskrevet Peers tætte forhold til Falck… Peer var til Martins store fortrydelse ude og ”hjælpe” med at  
  få Vespaen på ladet af Falckbilen. Mon der er en forbandelse forbundet med ”jobbet” som præsident for
  Vespa Klub Danmark ? Da Peer var præsident var han på fornavn med de fleste Falkreddere i Danmark.
 

Og hvad betyder 素敵な一日に感謝 = tak for en rigtig dejlig dag !

 
     
 

Lars Kingo.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Så er der mini møde på Børsen i Sønderho.
 
Stormflodssøjlen i Sønderho kan man se hvor høj vandstanden var i 1981.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Så bliver der lavet lys på Oles nye Gran Lux.
Martin have lige købt en Gran Sport af Johnny, med der er et problem med selvstarter, så den måtte hjem til køge med Falck :-)
Her er Jørns lille pølsevogn.