Fra et par ”grønne” Vespa ejere

 

Det hele startede med at Vi Far og Søn gennem en del år havde gået og forelsket os i en lille rød Italiener med bløde runde kurver ”Ja i har jo nok gættet at der her er tale om en Fiat 500”, men da vi med vores baggrund som henholdsvis arkitekt og skrivebordsslave ikke havde de store evner til at lave rust og svejse, gled denne drøm så småt ud i sandet, til deles også fordi vi ikke har nogen som helst erfaring i at renovere motorkøretøjer, bortset fra de olieskift der i tidernes morgen var lavet på gamle knallerter i drengedagene.

Efter noget tid fandt vi ud af at en Vespa ville være det ideelle, da vi begge havde Motorcykelkørekort, og da vi p.t. er indehavere af et stk. gammel Honda 400F fra 1976, så vi mente da nok at vi skulle kunne håndtere sådan et Vespa projekt. De eneste problemer som vi havde nu var jo at vi ikke lige vidste hvos vi kunne finde en ”donor” Vespa til renovering, vi vidste ikke hvor man skaffede reservedele, og vi vidste ikke hvor vi skulle starte og slutte.

Vi fandt dog en annonce i Den Blå Avis, hvor der stod Vespa 125CCM Popolino årgang 1959, prisen lød fornuftig, og vi kørte ud for at se på ”dyret”. Der stod den så, det var kærlighed ved første blik ”gammel kærlighed ruster jo” den var rød, sælgeren havde aldrig selv kørt på den da det var gået op for ham at den ikke måtte køres på knallertkørekort. Vi fik aftalt en pris og fik vidunderet transporteret hjem i svigerfars trailer, vi var meget stolte af vores nyerhvervelse, problemet var så nu at den ikke kunne starte, ej heller efter at vi havde kontaktet Ricambi, som leverede nye tændrør og gearolie, for vi mente hvad ellers kunne der dog være galt. Efter lidt tumlen frem og tilbage, og med en pift benzsinstarter ned i luftfilteret skulle vi igen se om vi kunne få den startet, og sandelig om ikke den gav et lille grynt på ca. 2 sekunder, der var vildt jubel, og trods de næsten 5 graders frost uden for carporten følte vi en enorm indre varme over at vores scooter næsten kunne starte.

Der gik nu det meste af et år med at få Vespaen skilt ad, det var nok mest på grund af manglende tid.

Vi besluttede os for at kontakte Ricambi, for vi var vist nok nået frem til at motorrenovering ikke var vores stærkeste side, så vi ville ”outsource” lidt af projektet som det hedder på moderne Jysk, Peter ”Ricambi” insisterede på at vi selv kom ned med motoren så vi kunne få en snak om hvad der skulle laves ved motoren, for en rigtig Vespa entusiast skifter jo ikke bare alle delene for at tjene penge, nej her skifter man kun det aller mest nødvendige.

Vi arrangerede en udflugt fra Ikast til Fyn, det var en Fredag morgen i December, vi skulle være hos Ricambi klokken 10:30, dette var en af de største oplevelser i vores Vespa karriere, og det var nok denne dag at vi virkeligt fik blod på tanden til at komme videre med projektet der hjemme.

Peter var en utrolig hjælpsom mand og sener under besøget viste det sig også at han vidste forbløffende meget om scootere, f.eks. forklarede han at den lille metal clips der sad nede i vores karburator viste sig at være den klips der skulle holde låsen i bagagerummet på plads.

Vi fik også en stor gennemgang omkring hvilke ting vi skulle være opmærksomme på i forbindelse med den videre renovering.

Så kom chokket Peter sagde at vores lille røde Popolino viste sig at være en 150ccm GL’er, så blev vi da så kloge, og da vi kørte hjem ad følte vi os langt bedre rustet til at blive rigtige Vespa folk, alt i alt en super god oplevelse så tak til Ricambi for dette.

Under julefrokosten med familien fik vi efter adskillige genstande overtalt en kusines kæreste hvis far der har et stort Autolakkeri, til at sandblæse, svejse, spartle og male GL’eren.

Efter kun ca. en måned ringede Ricambi at nu var motoren klar, vi fik den dog først hentet i Marts måned, da vi jo endnu ikke var klar til at montere den, samtidig med at vi hentede motoren bestilte vi de dele som vi mente at vi manglede, og vi var nu tættere på målet end nogen sinde tidligere, i Maj måned kom Scooteren fra maleren, det var et rigtigt flot stykke arbejde han havde fået lavet, og farven var lige som vi ville have den, vi manglede dog stadig delene fra Ricambi, vi ringede der

ned, og fik en telefonsvare der fortalte at firmaet var midlertidig lukket. Efter ca. 2 måneders venten begyndte usikkerheden at brede sig, vi stod med en nyrenoveret motor, en nymalet scooter, men vi manglede blandt andet samtlige kabler og ledninger, så vi var kørt fast.

Efter nogen tids fabrilsk surfen på internettet fandt vi nummeret på Ole fra Vespa Parts i København. Vi ringede til manden, der var lige så venlig og hjælpsom som alle de andre Vespa folk vi havde talt med under vejs, vi skulle blot sende ham en mail med billede af scooteren samt en liste over de dele som vi manglede, så ville han vende tilbage lige så snart han var kommet hjem fra træf på Bornholm, og ganske rigtigt søndag aften havde vi en svar mail fra Ole.

Vi sendte efterfølgende en del mails frem og tilbage, og stadig med samme hurtige / gode service, så nu glæder vi os bare til at modtage varerne i næste uge.

Vi spurgte Ole om han vidste noget omkring PAW40 trailere, Ole kendte en i sin egen klub der vist nok havde sådan en til salg, vi ringede til Ulrik, og han var sandelig lige så flink og hjælpsom som alle de andre ”det er altså et dejligt folkefærd” han havde 2 trailere til salg, så lige nu overvejer vi om ikke også vi skal have sådan en lille trailer.

Spørgsmålet var så nu hvordan forholder man sig til at få synet og registreret en 1 hjulet trailer, Ole fra Vespa Parts mente at vi skulle kontakte Peer Tanggaard, Vespa Klub Vestjylland, han var om muligt endnu hurtigere til at reagere, så allerede samme aften var vi blevet medlem af en Vespaklub. Peer var meget behjælpelig med hensyn til traileren, og han er i øjeblikket ved at se om han kan skaffe et træk til scooteren, for så er det vist blevet besluttet at der skal investeres i en trailer også.

Så til sidst vil vi bare takke alle de Vespa entusiaster vi har mødt på vores vej. Det er utroligt dejligt at alle folk er så hjælpsomme, og gider at bruge deres tid på sådan et par ”grønne” Vespaejere, så hvis bare alle var som jer er vi ikke i tvivl om at Danmark ville være et endnu mere fornøjeligt samfund at leve i, så vi håber at vi vil være klar til den første tur i det sene efterår, eller til foråret 

 

Med venlig hilsen

 

Ulrik & Ole Hansen, Ikast