Bourgogne på vestjysk ?

 

Endelig fyraften, og i morgen er det fredag.....

For de af os som er så "heldige" at være lønmodtagere i et kriseramt Danmark, hvor jobmanglen i øjeblikket
er større end udbyttet på en aktie fra Vestas, er torsdag faktisk en dejlig dag. Faktisk er weekenden næsten begyndt.

 Men hvad kan gøre en torsdag endnu bedre ? Jo, en tur på Vespa´en kan frigøre endorfinerne i kroppen,

faktisk i et tempo som ikke er set siden man som forelsket 16 årig kørte den første tur på sin ulovlige Kreidler.
Nå, men tilbage til virkeligheden. I går havde jeg ikke muligheden for at tage til Korskroen og eskortere de
heldige Vespister til englandsfærgen i Esbjerg. De skulle til årets internationale Vespa-træf i England.

I stedet måtte jeg alene tage en tur i området ved Esbjerg. Men hvorfor ikke lave det til en "vin-tour" ?

Vin på vestjysk - kan man det ? Ja, faktisk er der omkring 8 vinbønder i Tjæreborg. ved Johnny Tanggaard i Tjæreborg.

 Hr. Tanggard var ikke hjemme. Så for at dokumentere besøget, blev der taget et billede med hans Vespa GT 200 i baggrunden.
Herfra af snørklede veje ud til min kollega Peder, som nu også kan skrive "vinbonde" på sit visitkort. Han har plantet
50 vinstokke. Planen er, at de om 3 år skal kunne give ca. 50 flasker rødvin. Om det bliver "god " rødvin sagde han intet om.

Så kom ikke her og tro, at man i udkants danmark ikke tror på fremtiden. Min Vespa GTS bragte mig lysløst og hurtig

rundt på turen, som blev hele 60 km. Eneste minus var, at jeg kørte alene.
 
Lars Kingo.