Åletur 2010  
     
 

Åleturen i år gik til Skagen og har i år 30 års jubilæum. Tom og jeg kørte fra

 
  kørte fra Grenaa kl. 7 og klokken 8.10 mødte vi Poul Erik fra Grenaa ved Randers kaserne.  
  Efter ca. en halv time kom hele den flotte Vespa kortege på 35 Vespa fra Hadsten/Hinnerup.  
 

Vi fik hurtigt hjelmene på og startet op og så fulgte vi trop med de andre.

 
  Vi kørte videre over Mariager til Hadsund og til Mariagerfjords Golfklub restaurant.  
  Her fik vi hilst på alle gutterne og Vespa-Klub-Vestjylland var selvfølgelig repræsenteret  
  med 4 køretøjer (plus vores 2). Vi indtog morgenmaden med flot udsigt over fjorden.  
  Derefter gik turen gennem vildmosen til Hals-Egense færgen og derfra videre til Hjallerup  
  Tekniske Museum. Her blev den medbragte madpakke indtaget og vi var på museumsbesøg.  
  Vældig interessant. Efter frokost gik turen videre mod Frederikshavn og til Skagen,  
  hvor vi fik vores eftermiddagskaffe. Bagefter var der et par timers frit spil, så vi  
 

var nogle stykker der kørte på Grenen og til Gl.Skagen. Om aftenen fik vi de stegte ål på

 
  Clausens Hotel og de blev på behørig vis indtaget med et vist kvantum øl og snaps.  
   Derefter blev byen og dens beværtninger efterset. Næsten morgen fik vi morgenmad kl. 8  
  og så var der afgang kl. 9. Da vejrudsigten ikke var for god var de fleste iklædt regntøj  
  fra starten. De første par timer var vejret dog utroligt flot, men så 15 km før Hals  
  begyndte det at regne og det var dagsregn. Vi kørte sydpå til Mariagerfjords Golfklub,  
  hvor vi skulle have frokost. Vi fik her lov til at låne et stort kælderrum til vores  
  vores drivvåde ydertøj og hjelme. Det var en utrolig dejlig frokost vi fik her og der blev  
  samlet kræfter til hjemturen som nærmest forgik neddykket. vi fik kørt 496 km.  
  og takker Hadsten/Hinnerup gutterne Per og Herman for en rigtig god åletur.  
  Til næste år går turen til Samsø.  
     
  Poul Poulsen. Grenå.  
  Vespa Klub Vestjylland.