Løjt Kirkeby Knallert Museum d. 4 . august 2007.

 
Det var stadig morgen, da knægten og jeg kørte ind på ”Lille Mallorca” – en parkeringsplads syd for Esbjerg.

satte os på en bænk og ventede spændt på de øvrige medlemmers ankomst.

”Ding – Ding” lød det i det fjerne, da de første Vespa´er nærmede sig.

Niels på sin lyseblå GL´er med køletaske og Carlo med sin røde ”Special”.

Humøret var højt. Tiden gik og klokken passerede 09.30, men hvor blev formanden af ?

Han plejer jo ellers at være så præcis. Kl. 09.35 rullede formand Peer ind på parkeringspladsen.

4 Vespa´er var hvad klubben denne dag kunne mønstre.
 

Men vinden i ryggen og fyldte benzintanke gik det mod Løjt Kirkeby.

Formanden og Niels overhalede mig på en lang lige strækning udenfor Ribe. Begge var iklædt motorcykeljakker
 med beskyttelse i skuldrene. De synede større og mere ”faretruende” end de egentlig er
Bagfra var de fuldstændig cirkelrunde – altså STORE cirkler. Men på grund af den høje
hastighed de kørte med i forhold til mig, blev de store cirkler hurtigt til 2 små prikker i
horisonten. Jeg sad og overvejede om jeg måske skulle bruge lidt mere tid på, at læse
nogle af de interessante indlæg på Copenhagen Scooter Clubs hjemmeside,

hvor der fortælles, hvordan man tuner en Vespa
 
Formanden og Niels gjorde holdt på en rasteplads mellem Ribe og Gram. Der kom

sodavand og dåseøl på bordet. Snakken gik lystigt og snart var det tid, at komme videre.
Carlo tog sin hjelm på og gik målbevidst som Bobby Olsen fra Team Easy On, hen mod sin
røde Vespa ”Special”. Ikke noget med at trampe på kickstarteren – nej hånden ned i
bagagerummet på venstre balle og trykke på en knap – og straks snurrede motoren !
 

Da formanden var udnævnt til turguide, havde han også ansvaret for at finde den rigtige vej.

Men han havde gjort sit hjemmearbejde og skrevet ruten ned på en lille fedtet gul seddel.
Mens vi kørte gennem Gram og videre mod bestemmelsesstedet, sad han flere gange
”rodede” mellem sine ben. Igen kom de ”indre billeder” frem i mit hoved – havde
formanden problemer med sin prostata eller var en hveps fløjet op under jakken – men
han sad blot med motorcykelhandsker og forsøgte at læse den gule seddel.
 
Med formanden i spidsen kom vi kl. 11.45 til Løjt Kirkeby. Det var let at finde Knallert Museet,
fordi at Norbert ( indehaveren ), havde sat et stort blåt skilt i vejkanten. Vi blev modtaget af Norbert i gården.
Allerede inden vi kom ind i ”Aladdins Hule”, blev vi forberedt på, hvad der ventede os. I
gården stod nemlig en NSU Prima scooter, 2 gamle knallerter og en speedwayknallert med hidsig 2-taktsmotor.

Norbert var et ”omvandrende” leksikon i knallerthistorie. Der var omkring 150 knallerter udstillet.

Mange af den var urestaureret, men i fin original stand. Der var Diesella, Wooler, Puch, Gilera, Velo Solex o.s.v.
Hver gang Norbert beredvilligt svarede på vores spørgsmål, affødte det blot nye spørgsmål.
Det var som at foretage en tidsrejse, at besøge Løjt Kirkeby Knallert Museum.
Tænk at 1 mand har samlet alle disse klenodier og bevaret dem for fremtiden.

Efter rundvisningen, satte vi os i Norberts gårdhave og drak kaffe, mens vi byttede løgnehistorier.

Jeg vil opfordre alle til at besøge Norberts Knallert Museum.

Adresse og flere oplysninger kan ses på hjemmesiden www.veteraner.dk. Jeg er sikker på,
at hvis man har spørgsmål eller mangler et sted at komme af med sine gamle knallertdele, så kontakt Norbert.
 

Fra Løjt Kirkeby gik turen mod Christiansfeld – nogen nævnte noget om honningkager !

Ved den 1. bager i Christiansfeld købte vi honningkager til ”de kære derhjemme”.

Da vi kom ud af bagerforretningen var sulten begyndt at melde sig. Klokken var næsten  15.00.

Vi ville finde en pølsevogn, men hvor pokker er der en sådan i Christiansfeld ? Hvad gør vi ??
Formanden var snarrådig – vi spørger den tykkeste mand i byen – som sagt, så gjort.

En lettere overvægtig ung mand, viste os vej til byens pølsevogn.

3 minutter senere holdt vi ”Hos Mutti” og var klar til at sætte poterne i truget.
Der blev spist pølsemix, medister og is. Pludselig kom en ung københavner på en
moderne Triumph motorcykel. Han ventede på sine kammerater. Den ene havde kort
forinden smadret gearkassen på en 3 cylindret Triumph Trident.
Da maverne var fyldt, var der tid at få fyldt benzintankene.

Hver mand tankede omkring 4 liter benzin og tilsatte den obligatoriske skvæt olie.
 

Fra Christiansfeld gik det til Kolding og videre til Vamdrup. I Vamdrup standsede formanden op

og tændte en cigaret. Der var lidt tvivl om, hvilken vej ud af Vamdrup, vi skulle med.
Folk som ikke kender formanden skal vide, at han har en medfødt fejl i sin højre hånd – håndleddet fungerer
 kun i yderpositionerne – altså ingen gas eller FULD gas. Man skal stå tidligt op, hvis man skal følge med.
Som et kobbel hylende hunde, ræsede vi efter formanden rundt i Vamdrup. Et vejskilt i
højre side af vej mod Skodborg gjorde ham lidt usikker. Skulle vi dreje eller ej ?
Formanden var åbenbart meget i tvivl. Da vi næsten havde passeret vejen mod Skodborg,

besluttede han sig alligevel for at dreje til højre. Men farten var for høj !Jeg besluttede at fortsætte ligeud………..
Ud af øjenkrogen så jeg formanden let foroverbøjet med cigaretten i mundvigen, køre
op over svingets helleanlæg. Mine nerver blev lige så tyndslidte som Linie 3´s  repertoire.

Men som ved et mirakel kom formanden over helleanlægget med begge hjul i asfalten.
 
I Andrup v/Esbjerg tog vi afsked med hinanden og var enige om, at det var ærgerligt,
ikke flere af medlemmerne havde kunnet deltage i turen.
 
Lars Kingo.

 

 

 

 

 

 

 

 
´