Nordfyn rundt 2009.
 
Turen "Nordfyn rundt" startede for Vespa klub Vestjyllands vedkommende ved Korskroen lørdag d. 16. maj kl. 07.00
Formanden var blevet lidt forsinket, så de 4 øvrige medlemmer stod klar og kikkede på uret da jeg ankom 07.10
Vi nåde kun at køre 100 m, inden Johnny havde de første problemer. Den ville ikke tage gas, men efter et lille stop, kørte den igen.
Desværre skulle det vise sig, at vi havde problemer hele vejen til Kolding. Karburatorhuset var fyldt med vand
Da vi havde tømt den for vand, lånte han Carlo's indsugningsgummi og så kørte den resten af vejen uden problemer.
Mulle havde også problemer med sin, men det fik vi ret hurtigt fikset.
Turen fra Esbjerg til Fyn tog næsten 4 timer i regn og blæst, så det var en lang tur.
I følge tidsplanen var vi en time forsinkede, så det var bare, at komme i gang med morgenmaden, så vi kunne komme af sted på den tur Peter & Betty havde planlagt.
Turen foregik af små idylliske veje med første stop i Båringvig. Da vi skulle til at køre igen, skulle Ole lige lave lidt hjulspænd
men han tog forbremser, med det resultat, at han endte på græsset sammen med hans scooter.
Der efter fortsatte turen til Gelsted kro. Her fik vi tørret vores efterhånden meget våde tøj og indtog et par stykker smørrebrød.
Derefter fortsatte turen ned til Gamborg fjord, hvor vi holdt et ufrivilligt stop, da vi manglede nogle fra gruppen.
Carlo fik problemer med sin anhænger. Det viste sig at han havde tabt en gummi støddæmper.
Derefter gik turen til Middelfart, hvor vi var nede omkring havnen.. Vi havde et stop på en rasteplads, hvor vi blev interwievet til lokal tv Fyn.
Turen endte hos Peter og Nanna, hvor aftensmaden skulle indtages. De havde rigtig disket op med lækkerier fra Webergrillen så alle mand blev mætte.
Da maden var fordøjet, kørte vi til Peter's lager, hvor diverse reservedele blev handlet.
Det var ellers meningen at vi skulle overnatte på græsplænen i telt, men da alle var blevet ret våde, besluttede vi at køre vestpå
Turen hjemad gik rigtigt godt indtil 5 km. før afkørslen fra motorvejen ind til Esbjerg - så gik min i stå !
Jeg trode først at det var benzin den manglede, så jeg fik et lift af et par unge mennesker, der var så flinke at stoppe op. De kørte mig tilbage igen -
med benzin, men lige lidt hjalp det. Den manglede kompression. Der var kun en ting at gøre, ringe efter Falck. De kom efter en halv time.
Vel hjemme 0.15 skulle vespaen i garage. Desværre væltede den, med ridser på den ene balle til følge.
Så det var en rigtig god tur :-(
I dag søndag blev problemet lokaliseret til et hul i stemplet, så en ny er bestilt, så vi er klar til på torsdag
Her går turen ned over den tyske grænse.
 
Peer Tanggaard.
 
 
 
 
 
 
 
 
Selv Carlo have problemer denne dag.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Her er et billede af mit stempel.