Klubudflugt til Hjerl Hede 2008
 
Som nyt medlem i klubben var jeg først og fremmest spændt på om min nyerhvervede Sprint `68 kunne klare den lille tur til Hjerl Hede
14 dage forinden havde jeg hentet ”hende” i Ørbæk på Fyn. Det var mange år siden jeg sidst sad på min
egen motorcykel men tankerne og især savnet havde længe været der. Hun havde stået ubrugt i garagen i 6
år så der lå en hinde af skidt på hende og efter at ha fået lidt benzin skulle der ikke mange tråd på
kickstarteren før hun sprang i gang. Klar parat til en prøvetur. Tja alt fungerede øjensynlig som det skulle
blot var gearskifte m.m. lidt trægt hvilket ikke var mærkeligt. Jeg overvejede at prutte med prisen men
nænnede egentlig ikke da jeg allerede selv var solgt. Fat i den store tegnebog og betalte
(hold nu fast 8.000,- for en køreklar indregistreret Vespa)
 
For en sikkerheds skyld havde jeg taget traileren (og konen) med hvis jeg nu ikke turde køre hele vejen
hjem. Ville så køre til nærmeste by (20 km) for at kontrollere dæktryk da den jo havde stået længe. Det gik
da også så vældig men jeg syntes godt nok at hun havde vel meget gummi i knæene og det tror jeg gerne
med kun 12 PSi foran og 14 bag! Bagdækket var en kende varmt, tro mig.
 
Så skulle hun jo startes igen men AK! Skide amatør som jeg jo var så lykkedes det ikke rigtigt at finde den
rigtige dosering af choker og gas så jeg måtte desværre melde pas men nu vidste jeg at jeg havde gjort et rigtigt godt køb.
Op på traileren og så hjemover for at vaske og polere lidt på den medtagne lak. Motoren fik 8 gange
motorvask før al metal var synlig for oliefilm. Så skulle den stå sin dåb. Nu var jeg jo kommet hjem og der
var kommet lidt ro på ”Juleglæden” så jeg kunne tænke klart igen. (Lidt ligesom forelskelse hvor man jo
også er på randen af sindssyge) Lidt choker et kærligst strøg og et hug på kickstarteren og så spandt hun
som en mis. Troede egentlig  ikke helt på det så jeg stoppede motoren igen for at prøve igen og jo den var
god nok, første forsøg hver gang så var det gang i maskinen. Ny prøvetur og nu blev hun også i gang i
tomgang uden at skulle gasse op ind i mellem. En lille 40 km´s tur senere vidste jeg at jeg var ”On the Road again!”
Jeg havde heldigvis været på forkant med tingene og havde meldt mig ind i klubben allerede et par dage før
jeg ville ned for at se Sprinten og havde også mailet med ”El Prezidente” nogle gange så jeg vidste at
”baglandet” var i orden hvis der skulle opstå problemer eller tvivlsspørgsmål.
Ved denne 40 km´s tur havde jeg også fundet ud af at der var lige nok slør i baghjulet til at den kunne gå
gennem syn så det fik jeg også taget mig sammen til at få set på men først efter hjemkomst fra Hjerl Hede.
En lille efterspænding løste dog problemet og så fik jeg jo også fundet ud af hvorfor Vespaen har været og
stadig er så populær. Alle med mindre en 10 tommelfingre kan lave og efterse Vespaen. Dens konstruktion
er så simpel at det ikke kræver en doktorgrad at skille og samle tingene.
 
Men tilbage til historiens egentlige mål nemlig turen til Hjerl Hede. Jeg var spændt på hvordan turen ville gå
da jeg stadig  ikke var 100% fortrolig med hende og evt. nøkker og havde ikke de store tvivl om de  folk
(Vespisterne) jeg nu skulle møde, fra klubben, var lige så kulrede som mig med dette fænomen (Vespaen).
Havde aftalt at jeg ville slutte mig til folkene fra Esbjerg kanten ved byskiltet ”Spjald” på rute 11. For ikke at
risikere at komme for sent kørte jeg hjemmefra i god tid og stod der således allerede kl. 8.32 selv om at jeg
vidste at turen dernedefra ville tage ca. 1 time med 60km/t. det gav mig tid til at gøre kameraet klar til
deres ankomst og tog et par billeder (mere) af min Sprint i det solskin dagen havde budt mig.
 
Ca. kl. 9.13 kunne jeg så tydeligt høre lyden af Vezzzzzzzpa. Det var Johnny der havde valgt/fået at vide at
han bare skulle køre i forvejen, så han kom lavtflyvende sydfra. Kort tid efter dukkede så Carlo og Peer også
op. Efter en kort vel mødt hilsen kørte vi så videre. Hold op en fed fornemmelse i maven at være på hjul
med andre ligesindede og sikke en opsigt det allerede vakte da vi kørte gennem Spjald. De voksnes blikke
efter denne nostalgi og børnenes ”se moar!” Jo jeg følte mig igen som for små tyve år siden i min tid som
”Rocker”  i en touringklub på Djævleøen.
 
Turen gik så videre mod Holstebro hvor vi skulle mødes med medlemmer fra Vespa Klub Nordvest. Solen
skinnede da vi trillede ind på P-pladsen ved TVMV. Her dukkede så 6-7 Vespister mere op og en havde sin
bil med trailer med indeholdende lidt køre-tøj som vi til formidable priser kunne erhverve os. Således fik et
par af os en ny jakke og jeg selv et par rigtigt lækre skindbukser med forstærkninger m.m. til kun 200,-!!
Da jeg endnu ikke havde fået bagagebærer monteret og ej heller nogen bærepose tilbød Carlo at tage dem
med i sin Vespa-trailer. Føler man sig så velkommen i klubben?? Joeeee det tror jeg vist.
Efter at ha fået pakket sammen kørte vi så det sidste stykke vej. Straks efter Skave stod der sågar
Politihjemmeværnsfolk og stoppede trafikken så vi faktisk bare kunne svinge. Vi sagde at det var for vores
skyld at de stod der men den rigtige grund var Hosagermarkedet, der også blev afholdt denne weekend.
Store øjne og folk der var ved at tabe kæberne da vi rullede ind på parkeringspladsen ved Hjerl Hede. Det
ser nu også ret godt ud når der ruller 10-12 Vespaer ind i samlet flok.
 
Vi fik rigget af og betalt entre og så var vi klar til rundtur. Et lille hvil mens vi ventede på de sidste. Vi var
noget rystet over den enorme mængde hvepse (vores Vespistvenner) da de var en ren plage.
Vi fik bl.a. set mejeriet, bageriet, savværket, vand- og vindmøllen, kroen (hvor vi indtog en dejlig buffet) og
fik en køretur med damptog på den lille bane på en naturskøn strækning. Peer og Johnny måtte bare en tur
på legepladsen hvor væltepeter stod til fri disposition. Johnny opgav hurtigt da han mente at det var
konstruktionsfejl der gjorde hans ellers ihærdige forsøg til mislykkede forsøg. Formanden derimod fik lidt
assistance af Johnny og så kunne det ellers være det gik over stok og sten i fuld fart ud af legepladsens
område og så……. desværre måtte han også, som så mange andre før ham, en tur i mulden. Ingen
skrammer men bare en god gang grin og så måtte vi videre på vores tur. Heldigvis havde jeg taget mit
kamera med så alle andre ikke skulle snydes for Peer´s stunt.
 
Alt i alt en rigtigt hyggelig dag på heden. Så skulle vi jo hjemover igen dog desværre denne gang i stiv
modvind. Turen gik også fint denne vej, dog kunne jeg ikke forstå at Johnny ville mod Herning da vi kom til
krydset hvor vi krydsede Herningvejen?? Syntes jeg havde set formanden køre ligeud men måske Johnny
havde et andet ærinde? Et stykke ude ad Holstebrovejen Rute 11 fik jeg indhentet formanden som undrede
sig over hvor de andre var blevet af. Jeg måtte jo fortælle hvad jeg havde set hvorefter han lavede himmelvendte øjne.
 
Ligesom vi skulle til at køre blæste de så af sted udenom og det viste sig at de var kommet på andre tanker
og valgte den noget kortere vej hjem :o)) Resten af turen gik som resten af dagen havde gjort, nemlig skidegodt!!
Vore veje skiltes ved Grønbjerg hvor jeg valgte at takke af og tog turen hjem gennem Hoverdal hvor terrænet

 for det første yder god læ men også smukke naturoplevelser og vejret var jo som tidligere nævnt bare perfekt.
 
Tillad mig hermed at takke for den utroligt varme og flotte velkomst i klubben og et stort tak til bestyrelsen
for den smukt afviklede tur til Hjerl Hede og den gode underholdning fra bl.a. formand og kasser.
 
Mange varme Vespist-hilsner Medlem #70
Benny H. Hansen . Ølstrup v. Ringkøbing.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Der står på skiltet ”Støt op om de bevaringsværdige huse” og Johnny tog det seriøst og sørgede for at den ikke væltede

 

 

 

 

 

 

 

 

Ja hvad man ikke bliver udsat for som formand!

Var der måske nogle af de andre der ville prøve, nej - de turde ikke.