Tycho Brahes dag.
 
Vi skulle i dag den 21 juli en tur til Skallingen og Blåvand. Jeg fik min Vespa startet op, og kørte ned for
at få noget benzin på den, da jeg skulle til at tanke ringede min mobil. Det var Niels som var ude ved Carlo,
han ville bare fortælle, at de blev noget forsinket, da Johnny  ikke var kommet derud endnu.
Jeg sagde at vi havde en aftale, som lød på, at der var afgang kl.1800 fra Sædding af, så jeg ringede til Johnny
for at høre hvor han blev af. Han troede at det først var kl. 1900, så han sagde at vi bare skulle køre.
Så måtte jeg ringe til Niels og fortælle, at de bare skulle køre til mødestedet. Nå jeg fortsatte med at tanke,
da jeg var færdig, ville jeg starte min vespa, men der var et eller andet galt, det var ligesom den gled i koblingen.
Jeg prøvede at skubbe den i gang, men det kunne jeg ikke. Der kom en mand forbi og spurgte om han skulle skubbe,
men jeg takkede nej tak, da jeg ikke var sikker på, hvad der var galt med den. Jeg prøvede at ringe til Niels,
men der var ikke nogle der tog den, nå så der var ikke andet end at begynde at skubbe den hjem (ca. 1km)
I det samme ringede min mobil igen, det var Niels der ville høre hvor jeg blev af. Jeg fortalte hvad der var galt,
de ville lige komme forbi mig, der gik ikke længe inden der kørte 2 vespaer forbi hvor jeg stod, de kunne
åbenbart ikke finde mig. Efter 5 min ringede min mobil igen, det var igen Niels der spurgte hvor jeg var, fik forklaret
ham hvor jeg stod. Da de kom prøvede Carlo at starte den, men det kunne han ikke, han mente at det var min
kobling som var for stram. Da vi ikke havde noget værktøj med, var der kun et at gøre, det var at skubbe den i gang
efter 10 meter kom den i gang. Vi aftalte at jeg skulle køre i forvejen, da Søren stod og ventede på os ved Oksbøl.
På vej ud af Esbjerg kunne jeg mærke, at min mobil vibrerede, så jeg holdt ind til siden for at undersøge hvem det var.
Da de 2 andre  kom forbi, gjorde jeg tegn til dem, at de bare skulle fortsætte derude af. Det var Søren der havde ringet,
jeg ringede tilbage men ikke noget svar, han var nok blevet træt af at vente på os. Nå op på vespaen igen, for at indhente de andre.
Da jeg kom op til Carlo, spurgte jeg hvor Niels var henne, han sagde at Niels var kørt hjem, da hans koblingskabel var sprunget.
Nå men vi fortsatte mod Nordvest, da vi var kommet et stykke ud på motortrafikvejen, sagde jeg  til Carlo, at jeg lige ville se
hvor stærkt min kørte. Det gik også over stok og sten i ca. 2 km, så lød der et lille smæld, så var det bare med at tage koblingen ind
og lade den komme ned i fart. Jeg kunne mærke med det samme, at der var noget galt. Så jeg måtte trække den
over på cykelstien og afvente Carlos ankomst Da han kom kunne han fortælle det samme som jeg mente der var galt. Så jeg
skyndte mig, at ringe til Johnny ,så han kunne få bestilt et nyt stempel til mig, vi har jo en tur til Holstebro på lørdag. Derefter måtte jeg ringe til Falck
så jeg kunne komme hjem igen. Carlo ville fortsætte ud til Lars, som sad og ventende på os med kaffe og kage. Der gik ikke mere end 15 min.
så ankom Falck, op på ladet med den, jeg fik en længere snak med Falck manden på vejen hjem. Hans far har haft en vespa engang
så hvem ved, måske et nyt medlem! Undervejs hjem i bilen ringede min mobil 3 gange, første gang var det Søren som ville høre hvor vi
var henne, anden gang var det Niels der ville høre hvor vi var henne, han have fået et nyt koblings kable på, jeg fortalte at jeg sad igen i en Falck bil
og var på vej hjem. Jeg fortalte at Carlo var kørt ud til Lars for at få kaffe, så det ville han også gøre, den 3 gang var det Lars
som spurgte hvor vi var henne, efter endnu en historie, sagde jeg at Carlo og Niels var på vej ud til ham, til det sagde han
så må jeg fryse noget af al det kage han have købt.
 
Update. Har i dag den 22 juli haft mit topstykke og cylinder af, det var ikke stemplet det var galt med,
vi mener det er den nye Cosa kobling som ikke passer 100%,  så det har vi fået lavet nu.
samtidigt havde vi  taget svinghjulet ad, der fandt vi en møtrik som var faldet af, den have kilet sig fast på svinghjulet
så det lød meget metallisk når motoren var igang, så Doktor Carlo fik lige en over hånden for det.
 
Hvis alt går som det skal , så er den klar til turen på lørdag.
 
Peer Tanggaard.