Tirslundstenen
 
Denne onsdag aften skulle turen gå af små veje til Tirslund, hvor vi skulle se en mega stor sten.
Her er hvad der står på nettet om den. Tirslundstenen er en stor vandreblok ført hertil under istiden.
Den står i Tirslund Plantage 4 km vest for Brørup i Sydjylland. Den er en rødlig granitsten,
og er en af Jyllands største sten med en omkreds på 16 m og 3,5 m over jordoverfladen.
Stenen blev fredet allerede i 1832, efter at man havde forsøgt at bortsprænge den.
Mange har forsøgt sig som bjergbestigere på Tirslundstenen. Ifølge sagnet var det Harald Blåtand,
som ville bruge stenen som mindesten ved Gorms og Thyras gravhøje i Jelling.
Transporten foregik på en stor jernslæde, men fjenderne gjorde, at Harald Blåtand måtte
opgive sit forehavende og lade stenen stå. Jernslæden findes endnu og skal stå dybt i jorden,
hvor der også findes en stor skat. Sagnet er antagelig overført fra den store sten i Bække, der blev kløvet i 1700-tallet.
Efter en kop kaffe ude ved stenen, kørte vi hjem til Johnny, hvor vi fik set hans VW boble fra 1956.
Denne skønne aften var vi 4 medlemmer som deltog.
 
Peer Tanggaard.